Dadelkugler

Nem opskrift på skønne dadelkugler på kun 10 minutter

Jeg har set flere billeder af dadelkugler på Instagram, men jeg havde aldrig selv prøvet at lave dem før i dag. Men jeg er helt solgt allerede nu. De smager simpelthen så lækre, og jeg skal helt sikkert lave dem igen til jul, og sikkert også før.

Her er den opskrift, jeg har brugt. Jeg har kigget på en masse forskellige opskrifter og sammensat min egen variation.

<h3>Dadelkugler opskrift: til ca. 20 kugler</h3>

150 g dadler uden sten

3 spsk kokosmel

3 spsk kakaopulver

15 mandler

1 tsk vaniljesukker

1 spsk olie uden smag – fx. kokosolie

Put alle ingredienserne i en minihakker. Det bliver til en fast masse som man kender fra almindelige havregrynskugler.

Tril massen til små kugler. Jeg har trillet kuglerne i kokosmel, men næste gang skal jeg også prøve at trille nogle i kakaopulver og i lakridspulver.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Fine ting til børneværelset.... Luk