Adventskrans bundet af grønt fra haven

Lav en fin adventskrans af grønt fra haven - nemt og smukt!

Vores adventskrans i år er blevet bundet af grønt og blomster fra haven, bl.a. buksbom, hortensia, thuja og lærkekogler. Den ville også være smuk med lidt eukalyptus grene, men den kan laves med lige det man har.

Jeg havde fået en gammel stage, som passede perfekt som bund til adventskransen. Alternativt kan man bruge en halmkrans, eller lave en krans ud af oasis og sætte den på et fad (og brug lyseholdere med spyd til lysene). Start med at skære oasis til i den størrelse, du skal bruge det, og læg den derefter i blød i vand. Når din oasis har suget en masse vand, så tag den op af vandet og sæt den fast på stagen eller læg den på et fad.

Lav en fin adventskrans af grønt fra haven - nemt og smukt!

Nu skal du i gang med at dække din oasis, det er det her, der tager mest tid. Og der skal en del til at dække den. Klip små kviste og blomster og stik dem ind i din oasis, hvor du ønsker dem.

Lav en fin adventskrans af grønt fra haven - nemt og smukt!

Der er jo tre flader på oasis, så indersiden og ydersiden skal også dækkes, men jeg startede med at pynte oversiden. Nogle steder lagde jeg også lidt mos ovenpå min oasis.

Lige så stille bliver den mere og mere fyldt.

Lav en fin adventskrans af grønt fra haven - nemt og smukt!

Da jeg havde pyntet hele oversiden, gik jeg videre med at dække indersiden hele vejen rundt.

Til sidst dækkede jeg ydersiden især med lange grene med grønne blade, hvor jeg stak den ene ende ind i oasis og førte grenen rundt om kransen, og stak den anden ende ind. Det gjorde det en del nemmere at dække ydersiden og det ser fint ud med grenene der snor sig rundt om kransen.

Lav en fin adventskrans af grønt fra haven - nemt og smukt!
Lav en fin adventskrans af grønt fra haven – nemt og smukt!

Til sidst gælder det om at få tjekket, at alt din oasis er dækket. Jeg klippede små blade med gren på og stak ind alle de steder, hvor der var små huller. Når alt oasis er dækket er den færdig:)

Lav en fin adventskrans af grønt fra haven - nemt og smukt!
Lav en fin adventskrans af grønt fra haven – nemt og smukt!

2 tanker om “Adventskrans bundet af grønt fra haven

  1. Michael Storm siger:

    Hej. Smuk udsmykning du har lavet, men hvor har du selve metalkransen fra. Vi har en metalkrans magen til – fra min kones barndomshjem. Mvh Chad Stor

    • Line Rosbjerg siger:

      Hej Michael
      Nej hvor sjovt! Vi har fundet den på loftet hos min mands forældre. Den har været hans bedsteforældres. Vi ved ikke om de brugte den som adventskrans, men det har de sikkert gjort.
      Det var godt nok pudsigt, den må være rigtig gammel.
      Mvh. Line

Kommentar er lukket